Capito søger branchens dygtigste mødebookere

Har du stemme, drive og selvtillid til at præstere på højeste niveau? Hos Capito Capital Management leder vi efter to af de skarpeste mødebookere i branchen – personer med gennemslagskraft, finansiel forståelse og vilje til at lykkes.

Ansvarsområder

Vi arbejder med alternative investeringer inden for shipping, ejendomme og strukturerede finansielle produkter og oplever stor vækst. Derfor har vi brug for dig, der kan tage ansvar for at kontakte potentielle investorer via telefon og sikre kvalificerede møder for vores salgs- og ledelsesteam. Du vil arbejde med lead-lister, men skal også kunne trives med kold kanvas som en naturlig del af hverdagen.

Vi leder efter en person, som

Taler flydende og fejlfrit dansk, er veltalende, præsentabel og professionel i dialogen. Du har måske allerede erfaring fra en finansiel virksomhed – eller i det mindste en stærk interesse for investering og økonomi. Du skal kunne håndtere et højt aktivitetsniveau og være typen, der motiveres af resultater og performance.

Vi tilbyder

Hos Capito bliver du en del af et ungt, professionelt og ikke mindst ambitiøst team, hvor vi løfter i flok. Du får en hverdag i flotte kontorer i hjertet af København, og vi tilbyder en attraktiv lønpakke bestående af fast løn og provision, samt mulighed for at vokse i rollen.

Ansøg hurtigst muligt

Stillingen er som udgangspunkt fuldtid, men vi er åbne for deltid for den rette kandidat – fx hvis du er studerende med tid og talent til at gøre en forskel.

Vi søger to personer med opstart hurtigst muligt.

Send din ansøgning og dit CV direkte til vores COO Sebastian Feenstra på sf@capitocapital.dk 

Du er også velkommen til at ringe på 5374 8110, hvis du har spørgsmål til jobbet.