Capito Shipping

Investeringer i den maritime sektor

Shippingindustrien er en af hjørnestenene i den globale økonomi, ansvarlig for transporten af ca. 90 % af verdenshandlen. Som en kapitalintensiv branche med høj indgangsbarriere og cykliske markedsforhold tilbyder shipping unikke investeringsmuligheder, der kan give attraktive afkast og diversificering til en investeringsportefølje. Vi har i Capito Capital Management valgt shipping som et af vores vigtigste fokusområder af flere forskellige årsager:
 
  • Høj volatilitet – stort potentiale: Shippingrater, som Baltic Dry Index og tanker spot rates, kan svinge voldsomt, hvilket skaber muligheder for betydelige gevinster i opadgående markeder.

  • Diversificering: Shippinginvesteringer har ofte lav korrelation med traditionelle aktiver som aktier og obligationer, hvilket gør sektoren attraktiv som en hedge mod markedsvolatilitet.

  • Stabile indtægtsstrømme: I perioder med faste charteraftaler kan skibe generere stabile, langsigtede indtægtsstrømme, der gør investeringerne mere forudsigelige.

  • Attraktive skattemæssige aspekter: Skibe repræsenterer et stort afskrivningspotentiale, og sammensat korrekt vil en investering i den maritime sektor kunne give nogle meget attraktive skattemæssige fordele for investorerne, samt udnytte de særlige skatteregler, der ligger under tonnageskatteordningen.

De investeringer, der er beskrevet her, er foretaget af Ramlösa Shipping AB og ikke af Capito Capital Management A/S. Formålet med informationen er udelukkende at illustrere de typer investeringer og samarbejder, som Ramlösa Shipping AB har deltaget i historisk, da det er denne type investeringer som Capito Capital Management A/S vil foretage i tæt samarbejde med Ramlösa Shipping AB og vores advisory board.

PESCARA

PESCARA er et moderne Panamax-containerskib (3.534 TEU) udstyret med scrubber og udlejet på en 24–26 måneders fast timecharter til Mærsk. Investeringen struktureres gennem ParCon IX AS, hvor Ramlösa Shipping deltager sammen med den erfarne tyske operatør Leonhardt & Blumberg. Med en attraktiv base case IRR på 17–31 % og en residualværdi markant over skrotniveau, kombineres et stabilt cashflflow med en stærk downside-beskyttelse og lav operationel risiko.

LEONARDO B

LEONARDO B er en 125 meter LPG-tanker på langtids bareboat- charter frem til april 2028, hvilket giver en forudsigelig og lavrisiko cashflow-profil. Ramlösa Shipping har en indirekte ejerandel på 41,2 % via Montemare Shipping Company Ltd. Investeringen har en lav daglig break-even på USD 4.980 og forventes at levere en årlig IRR på cirka 20 %. Ved kontraktudløb foreligger en option på videresalg til USD 5,5 mio., eller mulighed for forlængelse hvis markedsforholdene er gunstige.

CHEMTRANS MOBILE

CHEMTRANS MOBILE er en 184 meter lang kemikalie- og produkttanker fra 2016, indsat i Hafnia Chemicals’ Handy/MR-pool, der har leveret stærke resultater i 2024. Gennem en 7,5 % ejerandel får Ramlösa Shipping del af de daglige indtægter på over USD 32.000 samt en scrubber-bonus på USD 1.500. Investeringen forventes at generere omkring 20 % IRR årligt. Den spotbaserede struktur giver fleksibilitet og mulighed for en attraktiv exit ved stigende markedspriser.

Disclaimer

De viste afkast og resultater er baseret på tidligere investeringer og udgør ingen garanti for fremtidige afkast. Investeringer, der udbydes af Capito Capital Management A/S, kan adskille sig væsentligt fra de nævnte eksempler med hensyn til struktur, risiko og økonomisk resultat. Potentielle investorer opfordres til at foretage deres egen vurdering og søge uafhængig rådgivning, før der træffes investeringsbeslutning.

“Capito Capital. No Smoke No Mirrors. Just Investments. That Make Sense”

Samarbejdspartnere

Parent Company

Banking Partner

Tax & Audit Advisor

Legal Advisor

Fund Administrator