Capito Domus

– Vores tilgang til ejendomsinvesteringer

Ejendomme har historisk været en af de mest stabile og værdiskabende aktivklasser, og hos Capito Domus fokuserer vi på attraktive ejendomsinvesteringer med stærke fundamentale kvaliteter. Vi identificerer og strukturerer investeringsmuligheder, der tilbyder stabilt cashflow, potentiel værdistigning og solid risikostyring.

Investeringstyper og strategi

Vores ejendomsstrategi er baseret på en analytisk tilgang og selektiv udvælgelse, hvor vi fokuserer på:

  • Core-investeringer – Velbeliggende ejendomme med langvarige lejekontrakter og stabile afkast.
  • Value-add-projekter – Ejendomme med optimeringspotentiale, hvor værdiskabelse sker gennem renovering, omstrukturering eller bedre udnyttelse af aktiverne.
  • Udviklingsprojekter – Strategiske investeringer i nye byggeprojekter, hvor vi samarbejder med erfarne partnere for at realisere værdien.

Hvorfor ejendomme?

Ejendomsinvesteringer er en inflationssikret aktivklasse med mulighed for både løbende indkomst og kapitalgevinst. Ved at fokusere på ejendomme i attraktive geografiske områder med høj efterspørgsel sikrer vi, at investeringerne har et stærkt fundament for værdiskabelse.

Struktur og adgang for investorer

Med Capito Domus får investorer adgang til en eksklusiv pipeline af ejendomsprojekter, nøje udvalgt for at levere attraktive risikojusterede afkast. Vi har fokus på at optimere hver enkelte investering, så aktivet er skræddersyet til de investorer, vi inviterer med i vores partnerkreds. Ikke alle investorer er ens. Nogle investeringer giver mest mening for investorer med frie midler, mens andre aktiver vil blive struktureret på en måde, hvor de giver særlige fordele for investorer med f.eks. pensionsmidler eller VSO midler.

Vi strukturerer hver investering “case-by-case” ud fra de tilbagemeldinger, vi løbende modtager fra vores investorer. Derfor tilbyder vi vores investorer, at de uforpligtigende kan skrive sig op til en investering, der passer til deres skattemæssige profil. Når der er et match mellem aktivet og den pågældende investor, har investorerne på ventelisten fortrinsret til aktivet ud fra deres anciennitet på ventelisten. Det er derfor en god ide at kontakte os i god tid, så vi sammen med din revisor eller advokat kan identificere det rette fremtidige match (vi rådgiver ikke om skat, men vores projekter er egnede til lovlig skatteplanlægning).

Samarbejdspartnere

Parent Company

Banking Partner

Tax & Audit Advisor

Legal Advisor

Fund Administrator